Jeg har indtil nu hørt, hvordan veninder har haft veer i 40 timer, hvor ondt det gjorde og hvilke værktøjer der er blevet brugt, mens det stod på... Og jeg har bare fået så meget lyst til et kejsersnit.
Det hjælper bestemt ikke, at høre de hellige prædike om, hvor naturligt og stærk en oplevelse det er at føde helt uden blokader, gas eller andet smertestillende. Det fjerner den sidste tvivl, som jeg måtte have. Jeg skal have kejsersnit. Har intet behov for at vise mig som urkvinde med Jerusalemsyndrom.
Er der nogen, der har haft en kort og relativt nem fødsel? Dig vil jeg gerne høre fra... Men også fra dig, der har brugt et par døgn på at føde, hvordan kom du igennem det?
Johanne
Hej Johanne
Min fødselsoplevelse var kort og nem:
Kl. ca. 17.30 gik vandet på parkeringspladsen foran Superbedst. Så ind i bilen med os, ringe til Slagelse, hvor jeg oprindeligt skulle føde, som naturligvis gerne ville se os. Jeg var på dette tidspunkt kun 32 uger henne. Vi var på Slagelse sygehus en times tid senere, hvor de undersøgte mig og baby, samt konstaterede at vandet rent faktisk var gået (doh!). Jeg fik lungemodnende, og de sagde, at det var bedst hvis baby fik et døgn mere inde i maven. Så fik jeg lagt drop til vehæmmende, og Falck kom og kørte mig liggende til Holbæk sygehus, hvor de har en neonatalafdeling. Vi var på Holbæk ca. kl. 21 nu med rigtige veer (sådan en tur i ambulance er meget stimulerende for veerne). De blev ved med at sige, at jeg ikke skulle føde den dag, mens jeg drønede rundt på lagenet (måtte ikke rejse mig, og skulle helst ligge stille = umuligt). Jo, det gjorde ondt. Efter at en venlig sygeplejerske fra neonatalafdelingen havde været og vise billede, og dernæst spurgt jordemoderen om hun ikke lige skulle undersøge mig engang, måtte de jo konstatere at jeg var fuldt udvidet. Jeg fik lov at presse, og tre presseveer senere fødte jeg en fantastisk lille pige. Kl. 23.23. Det var nemt, og jeg fik kun lidt lattergas undervejs. Og jeg gør det gerne igen.
Hilsen Katrine
Kære Johanne.
Min fødsel gik relativt hurtigt og nemt.
Jeg fødte mit første barn for 3 uger siden. Kl. 6 om morgenen begyndte jeg at kunne mærke de første veer. Stod op, spiste lidt morgenmad, tog et langt brusebad, pakkede de sidste ting til hospitalet og tog tid på veerne imens. Jeg blev hjemme indtil kl. 13:30, da dem på hospitalet ikke syntes der var gået lang nok tid for at jeg skulle køre ind. Men på det tidspunkt gjorde det rigtig ondt og jeg kunne ikke koncentrere mig på andet. Så vi kørte til hospitalet, og ved undersøgelsen viste det sig, at jeg var 7 cm åben (!). 2 timer senere holdte jeg min lille dreng i armene!
Jeg klarede mig med varmt badekar, varme omslag og massage fra min kæreste, mens jeg var hjemme. Og lattergas på hospitalet. Det gik meget fint. Jo, det gjorde ondt, især pressefasen, men det er en god ide at stole på, at kroppen ved hvad den har gang i og ride med på bølgen. For du kan ikke styre det (det er heller ikke meningen at du skal).
Hvis jeg må give dig et råd, så ville jeg sige: Vær ikke bange for noget som du ikke ved om det overhovedet vil ske. I stedet for brug din energi på at slappe af mens du venter på den store dag. Lav de små ting som gør dig glad og husk at stole på at du kan. For det kan du!
Rigtig meget held og lykke! :)
Ksenia
Kære Johanne,
Jeg delte for vildt din frygt for at føde,men jeg frygtede endnu mere et kejsersnit. Jeg har, lige som dig, også hørt mine skrækhistorier og kun meget få lyserøde historier.
Fredag den 29. januar 2010, fik jeg min første ve kl 11 om formiddagen. Jeg skulle til et rutine tjek på sygehuset for svangreskabsforgiftning (jeg var på denne dag 40+4). Ved ankomst til sygehuset kl 15, havde jeg veer med 6-8 minutters mellemrum. Jeg blev mærket efter og havde åbnet mig 7 cm. Jeg fødte en dejlig søn kl. 20:26 samme aften på 4400 gram og 54 cm.
Jeg er hunderæd for at blive skåret i og stukket i, så jeg fik lidt lattergas til de værste veer og fødte ellers uden problemer. Jeg fik to små bristninger, der ikke har voldt mig nogle problemer.
Jeg forstår godt du hælder mod et kejsersnit, men jeg ville for intet i verden bytte fødslen for et kejsersnit. Plus! Det er meget sundere for barnet at blive født naturligt end via kejsersnit. Plus! det kan tage måneder at hele efter et kejsersnit, jeg helede efter 4 uger.
Jeg håber jeg har kunnet medvirke til at berolige dig lidt....
Sabrina
Hej Johanne,jeg forstår godt din frygt - men frygten kan komme til at styre så meget at den tager over... intet urkvinde her, men jeg havde brugt meget tid på at tænke over selve fødselssituationen, og talt med min mor om hvordan HUN fødte (tit er der sammenhæng). Så nøgtern rationel forberedelse kan anbefales - lyt ikke til alle skrækhistorierne, for alle forholder sig jo forskelligt til den situation de har været i:)Jeg fik første ve kl. 02.00 - allerede 02.30 var presseveerne igang. Kl. 4.27 ankom vi til sygehuset, hvor jeg var fuldt åbent, og kom direkte ind på fødestuen. Fødte kl. 7.05 - så 5 timer ialt. Intet smertestillende (det kunne de ikke nå at give, så det var slet ikke en mulighed), og ingen bristninger. Det gør ondt ja! Men smerterne forsvinder lige så snart fødslen er overstået, og så sidder du med dit vidunderlige barn:) Stol på at din krop godt ved hvad den skal - men du kan via frygt få din krop til at holde igen.. dét er ikke hensigtsmæssigt. Og ja - man heler hurtigere ved alm fødsel end ved kejsersnit. Jeg gør det gerne igen, og også gerne uden smertestillende.
Held og lykke:)
Det bedste råd jeg kan give dig selv om du ikke ønsker at høre det.... Slap af....... Jeg fødte min første søn for ca 15 mdr siden. Og glæder mig til næste gang...... Jeg fik veer kl ca 20, hvorefter jeg ringede efter jordemoderen(skulle føde hjemme), kl ca 22 var jeg ca 7 cm åben og havde det faktisk godt, lidt kvalme men ikke slemt. Tror det kom pga mine veer kom tæt efter hinanden. Kl 02.07 fødte jeg min lille dreng og jeg følte faktisk ingen smerte, kun en følelse af en noget der ikke kan beskrives og ømhed af veerne. Din krop for et energi-kick ud over noget du kan forestille dig. Adrenalinet pumpede rundt i min krop så jeg rystede og samtidig var jeg 120% afslappet. Jeg har altså som førestegangsfødende født på blot 6 timer og tror det var fordi jeg havde tillid til min jordemoder. Hun har fulgt mig gennem hele forløbet sammen med én kollega. Dermed var jeg sikker på at det var en jeg kendte og én som kendte mig , mine behov og ønsker. Og når man føder hjemme er der ingen back-up af smertestillende, men altid en sikkerhedsline i form af at du kan komme på hospitalet og fortsætte(med samme jordemoder) hvis der opstår komplkationer.
Rigtig god fornøjelse med fødslen uanset hvad du vælger. Har du lyst kan du maile mig på lsa@live.dk, så kan du få lidt mere af vide.
Hilsen Line
Jeg har haft to rimelig nemme fødsler.
Den første startede med vandafgang kl. 02 om natten. Efter en halv time begyndte veerne så småt at indfinde sig. Ikke noget der gjorde ondt. Efter en times tid eller to var der kun 3-4 minutter i mellem og jeg tog på hosp. og blev undersøgt. Jeg var da 7 cm åben. Da kl. var 6 var jeg fuldt åben - desværre stod hun lidt skævt og ville ikke ordentlig ned på bækkenbunden. Så der skulle lige hives et par liter lattergas indenbords.
Kl. 9.29 efter en halvtimes presseveer blev den skønneste prinsesse født.Min nr. 2 gik endnu hurtigere. Vandet gik kl. 4.30. Igen veer efter en halv times tid. kl. 06.15 kører vi til Hosp. 6.59 blev knægten født efter 15 minutter på fødegangen. Kan vist godt sige at der hverken var tid (eller behov) for smertestillende.
Du skal nok klare det, men det hjælper hvis du tør give slip og lytte til hvad din jordemoder siger til dig.Katja
Jeg har haft nemme og hurtige fødsler og min 2. fødsel var stort set uden smerter og det var helt uden bristninger.
Man behøver ikke være en urkvinde som bare skal føde i smerte og en fødsel er ikke bare et smertehelved
jeg syntes du skal prøve at se på www.smertefrifoedsel.dk Læs de gode fødselsberetninger både der men også andre steder du kan evt læse min her http://forum.babyklar.dk/index.php?showtopic=386360
En fødsel er fantastisk og kan sagtens opleves uden store grufulde smerter og hvis du tænker sådan bliver det meget nemmere for dig
Held og lykke med fødslen og kan kun sige JEG MISUNDER dig for det er fantastisk at føde
mvh
Sommerfugl
Der er også risici v/kejsersnit. Jeg har f.eks. prøvet at have fået hul på livmoderen efter akut kejsersnit. Det tog dem "kun" halvanden uge at finde ud af hvorfor jeg havde så mange smerter (værre end naturlig fødsel). I mellemtiden fik jeg bare at vide, at det bare skyldtes medicinen jeg fik, og at jeg bare skulle ud at gå. Nå, men det kunne altså ikke gåes væk. Det tog også hårdt på sjælen.
Alternativ kunne være at lave en aftale med jordmoder om, at du starter med normal fødsel, men virker det ikke - eller trækker i langdrag så kan man gå over til kejsersnit? Men sig så nej tak til sugekop....det var muligvis med til at forårsage hullet...
Jeg har hørt om nogen der med succes har brugt en fødselscoach, som gjorde at det 3. barn i familien kom til verdenen ved en rigtig god fødsel.
Problemet er måske også idag, at jordmødrene ikke har tid nok til en...stresser lidt...som gør at man bliver utryg, og fødslen måske ikke bliver så god som den kunne have været. Du kan jo google på det.
Jeg vil bare fortælle at min 2 børn kom meget hurtigt til venden :o) den ældste kom til kl 05.39 og jeg havde kun veer i 5½ time og havde kun presseveer i ca 3o min mener jeg. jeg kan i hvert fald huske at jeg fik 2 presseveer enden vi nåede til sygehuset i ambulancen og at vi sad fast i en snedrive lige uden for sygehuset :op og der kom der bip ord ud af den kommende mors mund "min" hihihi. det eneste hjælpemiddel jeg fik var lidt ilt en gang imellem. Den mindste kom til venden på under 1 time, hun er født hjemme på wc-gulvet. Vandet gik kl 23.05 og kl 23.55 kom en dejlig lille pige til verden på 4 kg, efter 4 presseveer. faderen tog imod hende mens jordmoren var i telefonen. :o)
Så jeg synes du skal springe ud i det :o) de fleste kvinder er jo skabt til at føde naturligt. mens jeg har altså også hørt nogen af de skreg historier. og jeg blev også skremt men det skal nok gå bare du følger dit hjerte.
hilsen
"Urkvinden maren malkeko" tihi
tina
Mht. heling, jeg har en kollega der har prøvet både naturlig fødsel og kejsnit. Hendes erfaringer m/bristninger efter fødsel var, at det tog længere tid at hele op - syntes ikke hendes krop helede før efter hun var færdig med at amme. Så hun anbefalede helt klart kejsersnit. Jeg tror det kommer meget an på, hvor hårdt medtaget ens krop bliver.
Kejsersnit tror jeg generelt man heler hurtigt ved...må blot ikke lave gymnastik før efter 3 måneder. Men man kan godt bære sit barn, støvsuge mv.
Men har man en fødsel m væsentlige bristninger...ja så tror jeg man skal regne med længere tid til heling + kan man sidde ned i starten ???. Så den risiko kan jo tale for kejsersnit.
Men jeg vil sige når alt kommer til alt. Det er ikke ufarligt at sætte børn i verden - og uanset man vælger det ene eller det andet er der risici. Så jeg vil give en anden indlægsholder ret i, fokuser på det gode, tro på man kan, og ja...er der noget der ikke går som planlagt, så klarer man nok også det i sidste ende.
Vi er jo det stærke køn :-)
jeg havde en relativt nem og hurtig fødsel....
jeg vågnede søndag morgen ved 9-tiden, (og gik på toilettet som sædvanlig) jeg syntes der kom noget mere væske end der plejede og mit trusseindlæg var også stort set genneblødt.... Det var så mit vand der var begyndt at sive (ikke gå, så det hele kom ud) dette er 10 dage før termin - og jeg var rimelig uforberedt, efter at have fået tudet ørene fukde af "førstegangsfødende går altid over tiden"
i løbet af formiddagen ringede jeg til min mor og sagde at det nok blev idag eller snart - hun mindede mig så om at jeg skulle ringe til fødegangen,
jeg var på hospitalet kl 13.30 og blev undersøgt - veerne var ikke regelmæssige eller kraftige og jeg var kun 3 cm åben, så jeg blev sent hjem igen med nogle smertestillende piller.
på vej op ad trappen da vi kom hjem gik vandet - og derefter kom veerne rimeligt hurtigt...
kl16 var vi på fødegangen igen og måtte vente på at få et rum - da der var rigtigt mange fødende den dag....
da jeg så havde fået en stue (ca 45 min senere), og smidt mig på det lave leje, ankom jordemoderen, hun undersøgte mig og blev noget overrasket over jeg nu var 9 cm åben.
efter ikke så lang tid var jeg fukdt udvidet og kunne begynde at presse kl 17.40 var min dejlige datter født 50 cm og 2830g
jeg bristede noget (fordi det gik så hurtigt) og havde gener den første uges tid - skulle sætte mig forsigtigt, men ellers var der ikke problemer
jeg fik ingen smertestillende - heller ikke lattergas, udover de piller jeg fik tidligt på dagen.... der var simpelt hen ikke tid til at overveje det!!
jeg havde ellers kigget på brochuren et par dage før og tænkt at det hele lød ret ubehageligt, så jeg havde ikke taget stilling til hvad jeg ville - men det blev jo så eller ikke aktuelt :-)
jeg ville nok ikke vælge kejsersnit medmindre lægerne anbefalede det - men det er jo bare mig, der også er sindsygt angst for nåle og knive....
Kære alle i gæve kvinder
Tusind tak for tilbagemeldinger. Det er faktisk beroligende at høre, at det ikke kun er en blodig gyseroplevelse, men at der også er kvinder som gerne føder igen - selv om I lige har født. Jeg tror i hvert fald, at jeg vil afvente fødslen. Jeg kan jo godt få et kejsersnit, selv om jeg har veer...
Og så vil jeg bare håbe på, at jeg glemmer lynhurtigt... så baby kan få søskende. For jeg er stadig totalt skrækslagen. Kald mig bare kylling, men sådan har jeg det altså. Det er faktisk først nu, at jeg tør høre om fødsler.
Jeres historeier har faktisk fået mig til at tænke: Kan en fødsel også gå for hurtigt? Hvad er jeres erfaringer?
:-/ Johanne
vil lige skrive lidt om min fødsel :-) Vil lige starte ud med at jeg var mega nervøs for fødslen, men er overrasket hva man kan klare når man står i det :-)