Hvad er dit bedste råd til forældre, der har svært ved at få deres barn til at sove?
Jeg her en søn på 18 måneder der har sovet igennem hele natten de sidste 8-10 måneder. Vi putter ham mellem kl. 18-19 og så vågner han mellem kl. 6-7. Han sover kun 1 gang i løbet ad dagen - der sover han ca.2 timer.
Mit råd til forældre,der har svært ved at få deres barn til at sove er: rutine og ro!
Rutine: Vi har fra begyndelsen sørget for at vi lavede det samme med ham hver aften når han skulle i seng. Det giver ham tryghed og han ved hvad der skal ske. Nu foregår det således, at vi spiser sammen hvorefter han kommer i bad og får nattøj på. Derefter går vi ind i soveværelset hvor vi bruger ca. 10 min. på at synge eller læse historie for ham. Sådan er det HVER aften.
Ro: Efter vi har sunget eller læst bliver han puttet. Vi putter ham i sengen - siger godnat, går ud og slukker lyset. - Så er der ro. Han får lige 5-10 min. til at "pludre" lidt før vi går ind og ligger ham igen. Det er hurtigt ind og ud - han bliver lagt ned og der bliver sagt "Du skal sove nu - godnat" - intet andet! Som regel falder han i søvn hurtigt derefter - hvis ikke så må vi lige ind og ligge ham ned igen.
Det lyder let - men det har det ikke altid været. Det tog os ca. 1 uge fra vi begyndte på denne rutine til han overgav sig. Men det er det værd!!!
Mit bedste råd til forældre, der har svært ved at få deres barn til at sove er at være konsekvent og begge forældre skal være enig om hvordan barnet skal puttes. Det skaber tryghed for barnet at vide at uanset om det er far eller mor der putter, så bliver det gjort på samme måde og de mener at nu er det tid til at sove. Ved at indføre en sove-rutine, har barnet tid til at vænne sig til at nu skal det sove.
Vores datter er 8 måneder gammel, og vores rutine er at skifte hende og give hende nattøj på, så børster vi tænder (tand), siger godnat til far/mor og hundene, og så bliver hun ammet i en mørk soveværelse hvor der er stille og før hun sover bliver hun lagt over i sin egen seng på sit eget værelse så hun netop oplever at hun bliver lagt et andet sted. Det er det samme hver aften, og efter vi siger godnat til resten af familie foregår det hele meget stille og roligt uden for meget unødvendig snak for netop at gøre det klar at nu er det ikke tid til leg, men tid til at sove.
Man skal huske at barnet kan have forskellige dage hvor det er trist, ked af det osv. men derfor er det endnu vigtigere at holde fast i rutinen og være konsekvent for at gøre barnet så tryg som muligt.
Min lille søn er kun 3 mdr gammel, så vi er ikke så faste i soverutinerne endnu, men vores generelle erfaring er, at forældrenes humør og tilstand smitter af på barnet. Hvis vi er rolige og udstråler tryghed, så falder han helt til ro. Til gengæld hvis vi virker stressede eller render rundt og ordner alt muligt, når det er sengetid, så kan han slet ikke falde til ro.
Jeg er fuldkommen enig i rådene omkring ro og regelmæssighed.
Vores datter er 4 mdr., og vi har indført en nogenlunde fast rutine mellem 18 og 19, hvor hun bliver badet, ammet og så puttet. Vi er netop gået over til at lægge hende i vuggen, i stedet for at vi (læs:mor) vugger hende i søvn i armene. Det tager lidt tid, men jeg er sikker på, at det nok skal blive godt.
Derudover er det vigtigt for vores datter, at hun sover godt om dagen, så hun ikke er kørt totalt ud i torvene om aftenen.
På den måde sover hun nu fra 19-20 stykker til omkring midnat, derefter til kl 3 og igen til kl 6-6.30, hvorefter hun med lidt overtalelse sover videre til kl. 8-8.30.
/Katrine
Mit bedste råd til forældre, er rutine!
Jeg har en søn på 9mdr, som har været en hård negl om natten, og måden jeg fik ham ind i en go rytme på, var via gentagelser og ved at være konsekvent. Når jeg skulle lægge ham til at sove, eller han vågnede om natten, gik jeg ind til ham, putte ham på ny og gik ud igen.. Jeg kunne strække mig til at tage ham op, hvis han græd for meget, men jeg blev altid stående ved sengen, og lægger ham så ned når han er faldet til ro. Hvis man er konsekvent over for børnene burde det ikke tage mange dage, at få dem til at sove bedre, men efter min egen erfaring, er det en go' idé at hive en uge ud af kalenderen og koncentrere sig om kun dét - for det er hårdt og man får nok ikke sovet særlig meget om natten, så det lykkes ikke hvis man samtidig er stresset over selv at skulle sove, fordi man har en proppet kalender..
De små skal have helt faste rammer omkring deres sovetid, og selvom man rigtig ofte hører forældre give børnene skylden for at sove dårligt - små børn tillægger sig ikke selv dårlige vaner, dårlige vaner er noget forældrene giver dem.
- Christina 22år
Jeg syntes det handler meget om den ro man selv har i huset om aftenen. Ro og ikke vilde lege efter aftensmaden og så fylder vi gerne spaen og hopper i alle mand. Alle bliver rene og kommer ned i tempo. Vores mindste er 2 år, og han er i alderen hvor han vil bestemme, så nogen gange kan putningen godt tage lidt tid.
Han sover altid i sin egen seng med en lille historie og så en kort snak om dagen og så er det godnat. Han kan sagtens finde på at vågne i løbet af natten, men som regel er det nok at komme ind til ham og putte lidt med ham, men andre dage..ja så ender han i vores seng, og fred være med det.
Hos os skal børne bare være trygge, og så kan vi godt finde på at gå på kompromis med ting vi har læst eller netop det med at sove i egen seng :-)
Som mor til 4 børn er mit bedste råd til andre forældre hvor børnene har svært ved at sove, at de skalsørge for at få en rytme i hverdagen, hvor rutinerne omkring putningen er den samme hver aften.
Det er jo forskelligt alt efter hvor gammelt ens barn er hvilke rytmer man kan have.Da mine de to mindste var helt små babyer og de var urolige, sang jeg en lille sang for dem, bla sang jeg lille blop, sangen, stille og roligtmens jeg nussede dem hen over øjenbrynene.Da de blev ældre og jeg mere kunne få en rytme på, der blev der skiftet ble, børstet tænder, og lavet sutflasker og det gør der stadig den dag idagOg når der er optræk til det så ved de godt at de skal i seng.Hvis de ikke vil sove når de kommer i seng, så sætter jeg mig gerne ind til dem og sidder og nusser dem lidt som da de var små, så plejer de at falde i søvn.
Men mit råd er at man sørger for at få en rytme inden putning, som med med, jeg skal kl. 20.50 begynde med at børste tænder på mine børn, skifte bleen, gøre flaskerne klar og så ind i sengen med børn og flasker hvor de kysses godnat - så henter jeg flaskerne igen og de får et godnatkys igen.Men hvis jeg feks ikke gør tingene i samme rækkefølge så bliver de forvirrede.
Kort sagt ro en ½ time før putning, om det så er tegnefilm, boglæsning m.m. - så er en rytme igang.
Når børnene bliver som min yngste 2 år og ikke vil sove om natten, pga en drøm m.m så går jeg ind til hende, og hjælper det ikke jeg sidder hos hende, så tager jeg en madasse og ligger mig på gulvet hos hende, så falder hun i søvn.MIn erfaring er at sengen er farlig at tage dem ind og putte i, for så kan de have svært ved at ville sove i egen seng senere ;)
Hjemme hos os er vi noget utraditionelle og en anelse konfliktsky. Vores datter er 18 mdr. og hun giver os kam til håret hver dag, morgen middag og ikke mindst til natten. Det er 100 % selvforskyldt, da vi den gang hun var helt lille lod hende passe ind i vores rytme og ikke omvendt. Dette er ikke noget der i vores hverdag er et problem og hun sover lige godt om hun er med i byen eller vi er herhjemme. At hun yder mere er en festabe gør at hun tit først er i seng kl. 21. Min mand og jeg er enige om, at vi ikke skal fokuserer på vores "voksentid" den skal nok komme igen, men i stedet nyder de ekstra timer vi har sammen. Vores motto er at vælge vores kampe med omhu og så længe hun ikke skal op til et bestemt tidspunkt er dette ikke en af dem.
Jeg skal dog tilføje at jeg i går var på biblioteket for at låne den nyeste bog om en god søvn. Mere herom en anden gang.
Rikke
Hjemme hos os er vil velsignede med en 3 årig dreng, der altid har været god til at sove, i hvert fald om natten. Dagssøvn har altid været kort, men vi synes det er nattesøvnen der har været vigtigst for os at have "styr på" ;o)
Men jeg er enig i at man hurtigt skal indføre nogle rutiner omkring nat-putning og så vidt muligt følge ritualer. Og så skal barnet jo selvfølgelig være træt og klar til at sove... Vi indførte ret hurtigt (3 mdr) et ritual med at komme i bad og putter (han sov igennem om natten omkring det tidspunkt). Da han blev 1 år indførte vi så småt godnathistorier. I dag har vi også ritual et ritual med at få nattøj på, læse bog og herefter putning, da han ikke længere får bad hver dag. dog kan vi sagtens afvige fra det, hvis vi er ude eller der sker noget andet en gang imellem. Men det er nok fordi vanen er så indgroet efterhånden.
Mit bedste råd er :Hæng i og hold ud. Det kan tage nogle aftener, hvor barnet protesterer over forandringen. Men det skal NOK gå over, hvis bare Du/I hænger i.Det er vigtigt at udvise beslutsomhed overfor barnet. At det er sådan det er, og sådan det bliver!! For hvis først man afviger fra det , somman er startet på, så sender man blandede signaler til barnet, og det forvirrer.Når først barnet er puttet (her er det godt med rutiner, så barnet VED, hvad det er der skal til at ske, aften efter aften), så er det vigtigt at bevare det mørkt og roligt på værelset, og ikke begynde at tage barnet op igen, når der er sagt godnat. Man kan selvfølgelig godt løfte barnet op og trøste det, hvis det er meget ulykkeligt (jeg er personligt meget stor modstander af, at lade et barn ligge og græde alene, uden der kommer nogen. Det er et svigt for barnet som jo kalder på én, og er ulykkeligt). Men når barnet er faldet til ro, skal det tilbage i sin seng og puttes. Man skal ikke blive derinde længere end højst nødvendigt. Barnets skal LÆRE, at falde til ro og at falde i søvn uden hjælp.
Jeg har netop taget turen med mit barn nummer to, for kun 1½ uge siden. Det var da hårdt, mens det stod på, og ingen mor bryder sig om, når barnet græder, og kalder, og er ulykkeligt. Men det skal nok gå over. det er jo bare indtil de forstår det nye der sker, og vænner sig til forandringen. Og den bedste hjælp man kan give sit barn, er at være vedholdende, trøste dem og vise dem at det nok skal gå, og at alting er okay.Efter kort tid bliver protesterne færrere, gråden ophører hurtigere, og til sidst, så har de lært at blive puttet, sagt godnat til, og selv falde i søvn :-)
Her tog det knap en uge. Før faldt hun i søvn med brystet i munden, og sov kun så længe hun kunne mærke mig. Så snart jeg gik ud, så vågnede hun, og jeg måtte starte forfra med, at få hende til at sove.Nu sover hun i sin egen seng og falder i søvn uden hjælp.Og jeg har fået lidt mere overskud, da jeg nu kan nyde roen om aftenen og være mig selv, og være mere kæreste med min mand....så længe de små sover!
Efter at have bøvlet mange nætter med vores søn, hvor han bare græd og klynkede af overtræthed, fik vi et godt råd af en veninde.
"Køre en rutine ind". Ved 21-tiden startede vi med at tage alt tøjet af ham, bruge noget tid på at massere ham og give kroppen luft. Derefter et hyggebad, som gav ham mulighed for at sprælle og brænde en masse energi af. Til sidst en tør ble og mad. Så var han "grydeklar". Vi gjorde samme rutine i to uger, derefter forsøgte vi at tage "badet" ud af rutinen hver anden aften, hvilket har virket fint. Nu, tre uger efter har han en god rutine, hvor han bare ligger og "lufter kroppen", spiser og så sover kl. 22.30-7.00. Han er nu 3 1/2 måned gammel.
Jeg har mange gange både hørt og læst, at barnet ved, hvad der skal ske, ud fra gentagne handlinger. Derfor har vi et fast mønster, vi gentager hver eneste aften, og min datter synes rigtigt godt om det, fordi hun ved hvad der skal ske, fordi det samme sker hver aften – det samme sted og på samme måde.
Vi går op på hendes værelse, og får hun nattøj på og vi hører lidt musik, hun får børstet tænder, drikker vand, vi synger lidt mv. Men vi gør det samme. Derefter slukker vi lyset, står i ca. 10 sekunder og nusser lidt, og så lægger vi hende ned i sengen. Her får hun dyne over sig, en lille hovedpude i hænderne, som hun krammer og sin yndlingsbamse med. Det er altid det samme udstyr, der findes i hendes seng, og hvis vi introducerer noget nyt til hende, lader vi det gamle ligge, indtil hun har vænnet sig til det nye. Hvis hun sover ude hos nogen, får hun samme udstyr med. 8 ud af 10 dage hører vi ikke en lyd til hende før næste morgen.
Før vi indførte dette ”vi-gør-altid-det-samme-fordi-så-ved-hun-hvad-der-skal-ske”-ritual, var vi tit en time til to om at få hende til at gå til ro hende HVER aften. Og det er meget opslidende for et forældrepar, der gerne vil have lidt alenetid. Jeg kan varmt anbefale rutinen, og det tager højst en uge, så er rutinen på plads. Og så er alting meget nemmere J.
Vores søn sov ikke så godt frem til for 1 måned siden hvor vi prøvede at giv ham faste rutiner og sov tider og det VIRKER.
Han sover nemt om dagen og om aften sover han på 15 min kl 1930og vågner lidt kl.4 hvor han snakker lidt og sover selv igen kl405.
Men der er nogle nætter hvor det er lidt mere besværligt.
Så jeg tror at rutiner og faste tider for mad og lægning.
Vi har en søn på 7 måneder der har sovet igennem hele natten nogle gange og andre dage mindre godt.
VI har også givet vores søn rutiner, men ikke så stramt at vi sætte alt andet til side for at passe tiderne. Men det er vel også forskellige fra barn til barn tror jeg. Men tror at mange her på siden har ret i at rutine betyder meget og syntes det som Emilsmor skriver lyder som en super ide!!!!!