debat.mama.dk

Om jeg gad være på akkord?

Rated af 0 brugere
Dette indlæg 2 svar | 2 læsere

Top 10 Bidragsyder
Kvinde
Indlæg 17
Lea Tilde Rosenlund Sendt: 16 May 2011 10:14 | IP-adresse er gemt

 

Det barsel der. Burde give noget mere i kassen, synes jeg.

Den anden morgen nåede jeg i tidsrummet 6.25-7.55 følgende. Udelukkende i kropsvæskeafdelingen vel at mærke:

  • ammet 
  • blevet kærligt oversavlet i hele hovedet af baby
  • blevet gylpet på af baby
  • ammet - igen
  • blevet kaldt 'jeg er fææærdig' til
  • blevet voldopkastet på af baby, der fik noget galt i halsen
  • skiftet opkasttøj på baby
  • pudset monster-snotnæse på barn
  • blevet gylpet på - igen
  • ammet - igen igen
  • blevet set beklemt på af storskidende baby
  • mærket stigende 'vådhed' på ben fra ammende, storskidende baby
  • skiftet overgylpet, -tisset, -skedet tøj på mig selv
  • skiftet ulexble
  • skiftet overgylpet, -tisset, -skedet tøj på baby
  • blevet gylpet på af nyskiftet baby
  • trådt i gylp
  • tørret gylp op fra gulv
  • pudset næse på barn - igen igen
  • fået våd skulder af savl 

Og så har jeg slet ikke skrevet om egen heftige pudsen næse og egne toiletbesøg. 

Eller om tøjdiskussioner med treårig, påklædning, tandbørstning, morgenmad(shygge?), finden vådservietter til overgylpet mand, plasterklipning og -påsætning, æbletegning, hårbørstning, flyverdragtsdiskussion, taskepakning og alt det andet ...

Hvorfor er det egentlig så skidesynd for ham Sisyfos?

Giv mig én sten og så skal I fandme se mig jonglere den op ad bakke med en hånd, mens jeg griner min røv i laser af lettethed.

---

Mere af samme skuffe på www.leasblog.dk 

 

Top 10 Bidragsyder
Indlæg 21
Katia.U svarede 17 May 2011 13:12 | IP-adresse er gemt

også undrer ens partner hvad man har lavet og hvorfor man bare er for træt til sex .. riririri

Top 10 Bidragsyder
Kvinde
Indlæg 17

Min partner har læst indlægget. Om han forstår? Det ved jeg ikke. Han syntes, det var sjovt.

Side 1 ud af 1 (3 indlæg) | RSS-feed