Kathrine fortalte i sit blogindlæg på Mama.dk om at hendes datters dagpleje havde haft indbrud. Men hvor meget skal hun fortælle til datteren. Hvis hun får HELE sandheden at vide kan hun jo blive skræmt. Hvornår skal man skåne sit barn for sandheden? Og hvornår gør man i virkeligheden sit barn en bjørnetjeneste ved at 'lyve'? Hvad mener du?
Jeg kan ikke se, at Maja tager skade af at få at vide, at der har været indbrud, og at huset har taget skade.
Man kan jo ikke pakke børnene ind i vat for evigt..
i dag - kl. 10:24
Hvis Maja stadig kun er de her 17 måneder, ser jeg ingen grund til at nævne det for hende. Det ville kun være, hvis hun spurgte ind til det selv. Så ville jeg svarer hende ærligt, men ikke ved at være "brutal" ærlig. Der er jo mange måder at sige tingene på :).
Coco1
Aarhus
simpelt svar: tænk på barnets tarv!
simpelt spørgsmål: er indbrud et problem et barn skal tage sig af? (i min verden er det et voksen problem og hvis hun ikke stiller spørgsmål til det, ja så lad det forbigå den lille guldklump)