Sommeren er stadig ikke nået til Båtsfjord - i dag er her regn, kuling og blot fire grader - men vi har lige haft besøg af to solstråler: Min lillesøster og hendes datter på 10 måneder, som var på ferie her i 10 dage.
Det var fantastisk at dele hverdagen heroppe med dem for en stund. Samtidig blev jeg også mindet om det store savn, det faktisk er at undvære sin familie og sine venner.
At bo i udlandet i en periode er uden tvivl en gave. Tidligere har vi tilbragt et år i Sydafrika, og et halvt år i Californien, og vi er hver gang kommet hjem med værdifulde indsigter og fantastiske minder i håndtasken.
Men nu er det første gang, vi bor i udlandet med et barn - og det er i høj grad anderledes, særligt hvad savnet angår.
Max spørger ofte efter sine bedsteforældre, moster, niece osv - hver gang giver det et lille stik i hjertet af dårlig samvittighed, for i Odense er han jo vant til at se dem ofte.
Dette lille stik i hjertet må være en del af gamet, og noget som alle udlandsdanskere med børn kan nikke genkendende til.
Så det var en stor lykke for os at se smilet på Max's ansigt, da hans moster og niece trådte ud af flyvemaskinen her i Båtsfjord i midten af juni. Og sikke en fest, vi har haft!