Kære Johanne.
Først vil jeg sige til dig... -jeg kender udemærket din frygt og dine tanker - frygtede veerne vilde meget. Jeg brugte mange timer på at finde ud af hvor ondt det kunne gøre - hvor ondt en vee gør hvis det er en vee til et 10 tal osv :-).
Det som jeg lærte af min frygt og alle tankerne var: Intet kan man vide i forvejen og intet kan man gøre.... - og dog :-)
Det DU kan gøre er, at slappe af og så lige slappe lidt mere af - så godt du kan:-)
Min mor sagde noget til mig som jeg virkelig kunne bruge, ikke mindst da fødslen var i gang.
Jeg selv havde en fødsel som jeg syntes gik rigtig godt og alle mine tanker var unødvendige :-).
Fra den første vee kom, til jeg havde min dejlige datter i mine arme tog det 8 timer. Mit vand gik dog først på hospitalet da jeg var 8 centimeter åben, så det pressede godt på til sidst.
Jeg tror selv at det gik så godt fordi jeg formåede at slappe af og "gå med" mine veer og ikke imod.
Med det mener jeg, at jeg ikke spændte i kroppen imens veen var højst men brugte mit hovede på, at fortælle mig selv, at en vee kun er aller værst i et minut og derefter har man pause. Jeg tænkte på, at veen hjalp mig med at åbne mig og den følelse prøvede jeg ar finde når det gjorde mest ondt - Altså jeg prøvede at være logisk :-)
Jeg gik også i bad - der blev veerne meget stærke. Tog en stol fra altanen og sad og brusede mig selv. Imens gik min mand og tømte opvaskemaskinen og det var bare så skønt at sidde i badeværelset og vide at den skulle ikke tømmes når jeg kom hjem med baby :-) lyder måske mærkeligt men det gav mig en skøn ro. Når jeg så havde brug for ham så skulle jeg bare "hulke" lidt højt..:-)
Jeg håber ikke du opfatter dette som at jeg er "hellig" for det er ikke hvad jeg prøver at sige... men jeg oplevede virkelig en helt vild fed følelse bagefter fødslen. Jeg kunne gå på vandet - kan man føde kan man det hele. :-)
Om man får hjælp til sin fødsel, har ikke noget med, om man er god eller ikke god...det handler det ikke om... det handler om at sætte liv til verden. at holde sit barn i sine arme.
Jeg ønsker dig den bedste fødsel og håber du vælger det der er rigtigt for DIG og ingen andre :-)
Annette.
Hej Johanne
Jeg er en af dem, der havde en monsterfødsel. Den stod vel på i omkring 72 timer. Veerne begyndte omkring onsdag aften og først kl. 01.17 natten til søndag havde jeg min skønne datter i armene. Det foregik "au naturel" altså ikke med kejsersnit. Jeg synes ligesom nogle af de andre har skrevet at du skal starte med at forsøge at føde naturligt, men have aftalt med din jordemoder at du kan få lov at bede om kejsersnit hvis det bliver for uoverskueligt.
Jeg troede selv at jeg skulle være en urkvinde og føde naturligt uden nogen former for smertestillende, men endte med at få hele palletten: akupunktur, morfin, lattergas og tilsidst epidural. Det sidste var det eneste, der virkelig virkede. Den kan du bare få, og så være relativ smertefri under en stor del af fødslen.
Jo det gør pokkers ondt. Min udvidelsesfase varede en evighed, men til gengæld tog den så lang tid at jeg ikke sprækkede, og jeg var egentlig tilbage til normal, efter 1 døgn. Jeg har en veninde der fik kejsersnit, og hun havde jo ondt i 4-6 uger efter. Så hellere tage smerten i det døgn det varer (forhåbentlig ikke længere som med mig) og så have overskuddet og det at være smertefri efter fødslen hvor du har rigeligt brug for din energi til dit lille vidunder.
Jeg ville gøre det hele igen - men skal desværre ikke have flere. Var 39 da jeg fødte mit første barn.
Og fremfor alt - stol på dig selv. Du KAN GODT KLARE DET. :-) Held og lykke.
Knus
Jette
Jo de kan også gå for hurtig, men stadig så husker man alt det gode, og glemmer smerten. Jeg har selv tre drenge den sidste er født d 5/4-10 og jeg har da glemt atl om smerte kan ikke engang huske om der var nogen, for det gik nemlig hurtigt, fra vandet gik til han var ude gik der rundt regnet 10 minnuter, og det var et planlagt kejsersnit, som ende med en fødsel på oprationsbordet :o)
Han vendte med numsen ned af og ja jeg havde planlagt en sædeføsel, men så fandt de ud af at han kiggede op af og så måtte jeg ikke føde nårmalt, så det skulle ha været kejsersnit dagen efter, men da de ikke var så gode til at lytte til mig om morgen kom de for sent igang, da de hentede mig var veerne så kraftige at jeg næsten ikke kunne vente med at presse, men vi nåede der ned og vandet gik, ud kom en lille fod, 10 minnuter efter var lille sebastian ude, og jeg havde det skønt tanken om ikke at være bedøvet, og jeg kunne komme hjem to timer efter, og stadig tag mig af de to andre, det var skønt. Den første fødsel to to døgn fra vandet gik og var noget af en kamp, men igen så glemte jeg alt om det og fik søn nr 2 som er født hjemme i kar, og tog ca. 15 min, så jo det kan gå den ene eller den anden vej, men uanset så glemmer man den smerte, og man skal også lige huske det der sker mellem mor og barn ved en verginal fødsel sker ikke på samme måde ved et kejsersnit:o)
MVH Vivi Thomsen (mom3)
Mit første fødsel var med mange smerter, men har nu hvor jeg skal føde igen valgt et fødselsforberedelsekursus for at hjælpe mig.
Fik anbefalet et kursus fra mange herinde og fra en jordemoder. Det kursus er Mamaprofylax.dk
Jeg kan ikke fortælle endnu hvordan det er, men skal føde snart også kan jeg fortælle om det var pengene værd.
Jeg tror du skal sørge for at forberede dig så godt som muligt, så vil dine chancer for et bedre fødsel være større og uden kejsersnit.
Hejsa,
Begge mine fødsler, 1. gang tvillinger tog 7 timer og var uden bedøvelse for 14 år siden. Sidste gange, for 5mdr. siden tog 2 timer, også uden bedøvelse. Synes det er synd mange kvinder blir bombaderet med hvor skrækkelig en fødsel er. Ja det gør ondt og nogle oplever en slem fødsel men det har ogs en del at sige hvor rolig du selv er og arbejder med kroppen og ikke imod.. Held og lykke med fødslen..
Jeg havde allerede fra starten af også frabedt mig alle former for smertestillende, men også sagt at hvis det blev for meget skulle jeg have sprøjten! Jeg havde længe før fødslen forestillet mig hvordan jeg skulle føde og hvordan jeg kunne slippe for så mange smerter som muligt.
Jeg havde hørt meget godt om at føde i vand, og tog på sygehuset for at se og høre om det.
Da dagen kom og jeg skulle føde, startede veerne langsomt op. Tror det tog ca 12 timer fra jeg kunne mærke de første veer ( ala mensessmerter) og til jeg fødte. Jeg kom i vand da jeg havde åbnet mig ca 8 cm. Lå i vandet 1 time før jeg fødte. Det var en fantastisk oplevelse at føde i vand. Hvad hørt om folk der også gerne ville føde i vand, men når de så kom i det med veerne, så kunne de ikke klare at ligge i vandet alligevel. Jeg nød det dog!
Noget jeg har tænkt på senere er at jeg ikke sprækkede eller lign. Tror det er fordi jeg lå i vandet og huden fik lov til at give sig. Jeg lignede også en rynket rosin da jeg gik op af badekaret ;0)
Når man ligger med smerterne, så vil jeg foreslå dig at koncentrer dig om din vejrtrækning! Kun det og ikke andet!!!! Og glæd dig til presseveerne kommer. Smerterne reduceres væsentlig når de kommer ;0)
Ved ikke om du kan bruge det til noget, men synes du alligevel skulle have den med ;0)
fødsler er fede
Hvor er det en dejlig fortælling... Usminket, men også smuk og vældig ærlig. Tak.
jeg tror mange deler din frygt, og nogen er nok også gode til at lægge lidt oven i når de skal fortælle hvor ondt det gør, gu gør det ondt at føde men så er det heller ikke værre, det kommer an på hvor god man er til at håndtere smerter, min nr to fødsel gik meget hurtig 1 time og 40 min, fra første ve meldte sig til hun lå på min mave, første gang tog det 10 timer, men jeg vil ikke sige det var en rædsel jeg gjorde det jo igen og gør det igen til maj:)
tja, jeg har født fire gange - og oplevet både en lang omgang på 25 timer, to mellemlange på 6 timer, og en lynfødsel på halvanden time.
To fantastiske fødsler, en ok, og en lidt ubehagelig.
du skriver selv, at du ikke vil høre fra os, der synes det er en stærk og naturlig oplevelse at føde. jeg har ikke noget jerusalemsyndrom (og hvad er det? hang til at føde børn i stalde??) - men jeg syntes stadig det var fedt at føde.
egentlig er det ikke længden af fødsel der betyder så meget - det er om man føler sig tryg.
så mærk efter hvad der gør dig tryg: er det lovning på epidural fra første ve? vandfødsel? elektronisk overvågning? en kendt jordemoder? hjemmefødsel? en doula? vejrtrækningsøvelser? at sætte dig ind i hvad en fødsel er og øve dig på det du nu kan øve dig på?