Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi danske kvinder ammer vores børn fuldt ud de første seks måneder. Mens delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere.
Hvordan har I det med de anbefalinger? Føler I jer presset til at amme af myndighederne, og er der nogen af jer, der har haft dårlig samvittighed, fordi I har måttet stoppe med at amme 'før tid'?
jeg har aldrig tænkt på andet, end at jeg selvfølgelig skulle amme. Så derfor har jeg ikke selv følt noget pres overhovedet. Men jeg ved, at flere af mine veninder har haft betænkeligheder ved det, men at de overhovedet ikke har fået støtte i at bruge flaske - tværtimod har de mødt stor modstand. Det synes jeg virkelig er noget underligt noget, for det er vel for pokker folks eget frie valg.! og så vidt jeg ved er der ikke noget, der taler for, at det ene skulle være bedre end det andet.
De fleste vil vel helst amme i hvertfald de første par måneder, og der jo er en masse ting i modermælk som er gode for børnene. Men af alle de kvinder jeg kender som har eller har haft små børn, kender jeg vist kun 2 der har haft lyst til at amme i ret meget mere end 3-4 måneder, og de har slet ikke haft mælk til det heller.
Mange vil gerne ud på arbejdsmarkedet igen, for ikke at gå i stå fagligt, eller mangler samværet med deres kolleger, eller ikke har råd til at gå hjemme i længere tid, og de vil ikke gå og føle sig pressede af at de skal hjem og amme, og de har heller ikke lyst til at gå rundt med spændte bryster og måske være nødsaget til at malke ud i middagspausen.
Undersøgelser viser jo også , at børn bliver lige så sunde og velfungerende af at få en flaske i stedet.
Da jeg ventede min første søn, tænkte jeg slet ikke over om jeg kunne amme eller ej. Jeg tog det som en selvfølge at det kunne jeg. Men da jeg så skulle igang, gik det hele galt. Jeg stressede mig meget fordi jeg ville bare have det skulle klappe. Alle omkring mig fortalte at det var det bedste, og jeg følte mig som en dårlig mor hvis jeg ikke ammede. Men jeg havde slet ikke mælk nok. Jeg stoppede efter 2 uger, og prøvede at malke ud. Men fik slet ingen mælk ud. Så efter 4 brystbetændelser og 1 gang på hospitalet gav jeg op. Det tog mig 1 ½ måned at stoppe det hele. Jeg græd hele tiden og fik store depressioner over at det ikke kunne gå. Min søn måtte så starte med flaske og det havde jeg det rigtig dårligt med. Men fordi jeg startede med flaske startede jeg så også med at elske min søn mere end noget andet - depressionerne gik væk, og jeg begyndte igen og nyde livet. Jeg ville dog gerne have ønsket at jeg blev bakket mere op om det af omverden. Min søn er sund og rask, og stort set aldrig syg, så man kan ikke sige at amning er det eneste bedste.
Jeg læste dog efterfølgende i et blad, at en god mor, er den der også tager beslutningen om at stoppe med at amme hvis det hele går galt. Det ville jeg rigtig gerne have læst dengang. Det kunne have sparet mig for meget bøvl...
Amning eller ej?
Den allervigtigste faktor for et spædbarns trivsel det første år af dets levetid er dets mors velbefindende. Derfor er det ALTID i orden at droppe amningen af "egoistiske" årsager - for baby har det kun godt, hvis mor har det godt.
Det er okay ikke at ville acceptere blødende brystvorter. Det er okay, hvis man godt vil have, at ens bryster kun skal tilhøre en selv og ens mand. Det er okay! Ligesom det er helt okay at nyde og værdsætte amningen.
Jeg er arbejder som psykolog og har i den forbindelse undersøgt den forskning, der er lavet på området. Og ja, der er mange gode ting ved at amme. Immunologiske og næringsmæssige. Men! Der er ligeledes forskning, der peger på, at man gennem amningen giver uhensigtmæssige stoffer videre til sit barn, som man har ophobet i sin krop gennem kontakt med kemikalier i f.eks. make-up og mad gennem hele ens liv.
Lad os kvinder støtte op om hinandens frie valg i stedet for at tvinge hinanden i egen retning ved hjælp af unuancerede fordomme og holdninger. Amning er så dejligt (har selv ammet i 4 måneder). Men hvis man ikke har lyst/tid/kræfter/mælk nok - så vær god ved dig selv og din baby og vælg amningen fra og nyd de fordele, der er ved det.
Mange søstersolidariske tanker til alle jer fantastiske mødre - både jer der ammer og jer der ikke gør.
Jeg har en søn på knap 3 måneder og jeg følte at man skulle for alt i verden amme, da min søn blev født sagde de på sygehuset at det eneste rigtige var selvfølgelig at amme, jeg havde ikke specielt meget lyst til det, men tænkte de måtte jo vode bedst og jeg prøvede og prøvede, hver gang han skulle ammes kom der en sygeplejerske ind æltede mit bryst og maste min søns hoved ind i mit bryst, det gjorde SÅ ondt, de tre dage vi var på sygehuset var de væreste i mit liv og jeg fik slet ikke lov til at nyde min nyfødte og første barn.
Vi kom hjem og kæmpede en kamp med amningen, da alle jo siger det er det man gør som mor, efter en måned hvor jeg skulle amme hver time, med suttebrit, pumpe o.s.v. opgav jeg, og jeg følte mig som verdens dårligste mor, men eftr 14 dage på flaske, kunne jeg tydeligt mærke at min sæn sov meget meget bedre, han var meget mere tilfreds og vågen, så jeg har nu fået mig overbevist om at det var helt klart det bedste for os begge - så ingen tvivl her - mit næste barn bliver også et flaskebarn
Jeg har en søn på 16 dage, og amningen kører slet ikke - jeg synes der mangler opbagning og god information om de alternativer der er, ligeledes hvad man kan gøre for at få amningen til at køre.
Jeg ammer stadig, men hver dag tænker jeg på at stoppe, det eneste der ikke har fået mig til det er den dårlige samvittighed og det tabu andre mennesker gør det til - at give sit barn flaske, samt at jeg synes det er virkeligt svært at finde brugbare råd om modermælkserstatning.
jeg har altid vidst, at hvis jeg skulle have børn så skulle der IKKE ammes. Er nu gravid med 4 uger til termin og jeg skal stadig ikke amme. Er ikke stødt på fordomme eller press fra andre. Fortalte det ved henholdsvis 1. JM og lægeundersøgelse, men nu er jeg også meget direkte og konkret, så der var ikke så meget plads til diskussion etc.
For mig og nu også min jm er det vigtigst at der er rar stemning når det er spisetid og det vil vi her i huset kun opnå hvis maden altså kommer ud af en flaske :-) Vi har alle vores nøkker og min er at jeg simpelthen syns det er modbydeligt (alle skal gøre hvad de selv føler for) det er mine bryster og dem er der ingen der skal sutte på og sådan er det bare. Nu kommer jeg også fra udlandet og der er man vandt til at amning er noget man tager stilling til når man skal have børn.
Det er fint at amning bliver proklameret som det eneste rigtige MEN der skal være plads og INGEN sure miner til de kvinder der vælger at give flaske. Helt ærligt så bliver vores børn nok ligeså gode og raske (det er jeg, og heller ikke ammet, dog af andre årsager) som ammede børn, det burde være em privatsag og SLET ikke noget der kommer andre ved.
Jeg har følt mig meget presset til at amme, det fungerede ikke med mit første barn og stoppede denne gang efter 1 måned. Det havde jeg det meget dårligt med, og der var ingen opbakning nogen steder fra. Heller ikke fra min mand, der jo har suget holdningen til sig, om at det er det eneste rigtige og bedste for vores børn. Men til sidst vendte han, og jeg stoppede. Det var problemer med at jeg ikke havde nok mælk, trøske og at min søn tog forkert fat, ligemeget hvilke råd vi fulgte, og det gjorde at jeg revnede oveni. Det er ikke en kamp værd altid, man skal lytte til sig selv og sit barn. Og saamfundet skal helt klart være bedre til at respektere ens ønsker.
Kære Rikke.
Jeg er mor til en datter på knap tre måneder og jeg havde det præsic som dig. Min amning kom aldrig rigtig igang - mælken løb ikke til og min lille prinsesse græd hele tiden. Efter 3½ uge tog jeg beslutningen om at stoppe amningen og kørte hende 100% over på flaske - lige siden har vores liv være som på en lyserrød sky. Hun sover igennem om natten (fra 20.00 til ca. 06.00) Hun er glad og trives i bedste velgående.
Jeg kæmpede også med den dårlige samvittighed, men er lykkelig for den dag i dag, at jeg havde modet til at stoppe. Vores liv er blevet meget bedre!! og jeg nyder min lille pige hvert eneste minut vi er sammen. Jeg tror på, at en glad mor er en meget bedre mor - og det må være det vigtigste. Hvad andre folk har af meninger og holdninger, dem kan de holde for dem selv, hvis ikke de vil det bedste for dig.
Rådene om modermælkserstatning kan du få af mig:-D Jeg bruger blå allumin fra beauve. Pakken kan købes i Bilka, Kvickly og Rema 1000. På bagsiden er der en perfekt vejledning - den kan du bare følge.
Håber du snart får det bedre, og begynder at nyde din lille prins.
Knus Anne-Kathrine
Foreningen Forældre og Fødsel tilbyder gratis og anonym ammerådgivning af uddannede og erfarne mødre. De kan hjælpe med at få en dårlig start vendt til en god fortsættelse, eller hjælpe dig med at tage (den svære?) beslutning om at stoppe. Rådgivningen på barselsgangen er desværre ikke altid kvalificeret.
Hver enkelt mor er ansvarlig for at gøre det der er bedst for hende og hendes barn. Der skal ikke herske tvivl om fordelene ved amning, men heller ikke om at for nogen er erstatning bedst.
Find foreningen på http://www.fogf.dk .
Venlig hilsen Laura
(Har ammet den førstefødte til hun var 2½ og ammer pt. en trold på 2 mdr. - han har først nu fået styr på at tage rigtig fat HVER gang, så jeg er glad for at han er nr. 2!)
Amning eller flaske??? Det er op til hver sin familien.. Godt være at amningen er åh så smukt og så godt for barnet, men børn på flasker er da ikke mindre syge end dem på flaske.. Jeg ammede min første børn ind til han var 9 mdr ( dog til sidst kun inden sengetid) - men har nu en datter på 3 uger og hun får 60% flaske og 40% amning....... Synes det er dejligt med at give flaske, især når jeg er så meget alene med børnene som jeg er, så skal man ikke side et sted i flere timer, og en storebror, som ikke synes det er sjovt at side og se tegnefilm i flere timer, mens mor ammer.. Nu tager det ½ time for en flaske, og nu er der både tid til at lege med storebror og hygge med far............ Gør hvad der er bedst for din familie, for hvis amningen ikke hænger sammen, og barnet græder og vil have mere, og du har ikke overskud til det hele, jamen så tøv ikke med en flaske, for du er bossen over mælken og ikke andre... GØR HVAD DER ER BEDST FOR DIN FAMILIE
MVH linda
Jeg ville amme min søn om muligt, da jeg tror på det er det bedste. Det var i hvert fald vigtigt for mig, at han i det mindste fik råmælken. Men jeg følte ikke, at det ville være et nederlag, hvis ikke det var muligt og følte heller ikke noget pres fra mine omgivelser, heller ikke fra sygehuset (børneafdelingen) eller min sundhedsplejerke.
Jeg har først senere læst om emnet flere steder, hvor der åbenbart ofte lægges pres på mødrene fra omgivelserne. Jeg har også fået fortalt om, hvordan personalet på barselsafsnittene ofte presser mødrene og sidst men ikke mindst, at sundhedsstyrrelsen kommer med anbefalinger, hvor konsekvensen, hvis ikke man ammer i min. 6 mdr., kan være både det ene og det andet.
Jeg synes det er direkte ondskabsfuldt, når især det offentlige kan presse mødre på en sådan måde, at de ligefrem kan komme til at føle sig som fiaskoer.
Jeg ammer nu kun min 4 mdr. gamle søn som supplement til flasken, da jeg ikke længere har nok. Den eneste grund til jeg ikke er stoppet helt med at amme skyldes, at det er den eneste måde, jeg kan være helt sikker på at få ham til at falde til ro, hvis intet andet virker. Det skyldes ikke pres fra andre....